Velkommen til Paradis i M.P. Bruunsgade
Butikken i Nørregade er Paradiskædens første butik, som åbnede i 2000. Senere kom butikken i M. P. Bruunsgade til i 2007. Vores is-magere lever og ånder for is, og står gerne tidligt op hver morgen for at lave den lækreste is til dig. Vi laver isen i M. P. Bruunsgade, hvorefter vi fragter den til butikken i Nørregade med vores lille Tuk Tuk. Kun det bedste er godt nok for vores is. Vi rører derfor isen på økologisk mælk, fløde, havre-drik og rørsukker. Vores frugt bliver nøje udvalgt lokalt fra KH Frugt i Tilst, og leveret direkte til døren hver morgen. I sæsonen er vi ca. 30 ansatte i aldersgruppen 15-25 år. Mange starter hos os som 15 årige og bliver til de er færdige med at studere. Andre kommer til, når de starter på studie eller har sabbatår. Fælles for dem alle er, at de brænder for god is.