Velkommen i isvognen på Roskilde Havn
Hej, vi er Kamilla og Jesper. Vi åbnede Roskildes første Paradis isbutik med egen isproduktion i Algade i marts 2007 og i 2011 tilføjede vi den røde vogn på Roskilde Havn. Vi er begge skolelærere af uddannelse, men er gået all-in på is. Vi har tre børn, bor i Roskilde og er stolte af - sammen med vores dygtige medarbejdere - at kunne servere den bedste is og kaffe for vores gæster. Jespers yndlingsis er ribs, lavet på friske danske ribs - Kamilla foretrækker lakrids-isen. Vi glæder os til at byde dig velkommen i en af vores butikker!