Velkommen til Paradis i Charlottenlund
Hej mit navn er Susanne, og jeg ejer den lokale Paradis her i Charlottenlund. Mit hjerte banker for is, og ikke mindst for den bedste kundeservice. Jeg har tidligere været selvstændig med egen butik, og holder meget af at byde mine kunder velkommen. For mig har det altid været vigtigt at være med hele vejen fra produktion til salg. Derfor var Paradis lige mig! Her kan jeg få lov til at lave den lækreste friske is med friske råvarer og servere den for dig. Jeg overtog Paradis butikkerne i Charlottenlund og Holte i 2017, og elsker at være din lokale ”ismand”.